59 Verser fra Bibelen til Kvinder

Tænk engang, i Bibelen bliver din værdi anerkendt, og du opmuntres til at være fantastisk i alt, hvad du gør. Hvor finder man en dygtig kvinde? Hun er mere værd end perler! (Ordsprogene 31:10). Hver dag skal du stræbe efter at give dit bedste og forme din karakter, så du altid ærer Gud.

Som Guds barn klæder du dig i styrke og værdighed og møder fremtiden med tillid. Når du taler, gør du det med visdom; når du lærer fra dig, gør du det med kærlighed og tålmodighed, altid med tillid til Herren uden frygt for fremtiden, velvidende at Gud passer på dig.

Lige fra det øjeblik Gud skabte dig og formede din krop, lagde han unikke egenskaber i dig. Du er uforlignelig, så føl dig elsket og passet på hver dag. Du er så speciel, at du med dine bønner kan forandre mange ting.

Du skal ikke være tilfreds med status quo – søg dagligt Faderens nærvær for at modtage den styrke, du har brug for hver morgen. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind altid det onde med det gode, og du vil blive kaldet lykkelig, priviligeret og velsignet.

Husk at bevare dit hjerte hos Jesus, livets giver, som giver dig trygheden til at svæve over stormene og være mere end sejrende i alle situationer. Gå fremad hver dag som den fantastiske person, du er – selv himlen sætter ikke grænser!

Må Gud velsigne dig og give dig fred.

Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Og nu, min Datter, frygt ikke, alt det, du siger, vil jeg gøre dig; thi mit Folk i den ganske Stad ved, at du er en duelig Kvinde.

En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Alt ske hos eder i Kærlighed!

Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.

Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren.“

Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.

Og Gud Herren byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam.

Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.

Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?

Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

Og du skal være en dejlig Krone i Herrens Haand og et kongeligt Hovedsmykke i din Guds Haand.

Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting.

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men være Lærere i, hvad godt er,for at de maa faa de unge Kvinder til at besinde sig paa at elske deres Mænd og at elske deres Børn,at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.

Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.

Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Eftersom enhver har faaet en Naadegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Naade.

Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Vi elske, fordi han elskede os først.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

Thi Guds Naade er bleven aabenbaret til Frelse for alle Menneskerog opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nærværende Verden;

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.

Bøn til Gud