50 Verser fra Bibelen til din Hustru

Tænk engang, Guds oprindelige plan for ægteskabet er, at man skal være sammen til døden jer skiller. Som kristen kan du være en støtte for din partner – fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Du kan være et supplement, en opmuntring og en trøst.

Efeserbrevet 5,22-23 siger: "I hustruer skal underordne jer under jeres mænd, som under Herren. For manden er hustruens hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved; han er dens frelser, og kirken er hans legeme." Gud ønsker, at du skal være et dydigt menneske, som din partner kan stole på og finde ro i. At du kan være en kilde til velsignelse i jeres hjem og en inspiration for jeres børn.

Stræb efter at skabe et harmonisk hjem, hvor din partner kan glæde sig og bede frit uden hindringer. Vær en stærk støtte, som ikke lader sig slå ud af modgang, men som opmuntrer, inspirerer og hjælper din partner med at drømme, have visioner og vokse.

Vær den, der værner om jeres forhold og ikke frygter fremtiden, fordi du holder fast i Guds ord. På den måde kan du blive en uudtømmelig kilde til velsignelse.

Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.

Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage, som Gud har givet dig under Solen, alle dine Forfængeligheds Dage; thi det er din Del af Livet og af dit Arbejde, som du arbejder med under Solen.

Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.

En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.

En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,

og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

Ægteskabet være æret hos alle, og Ægtesengen ubesmittet; thi utugtige og Horkarle skal Gud dømme.

Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham en Medhjælp, som skal være hos ham.

Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.

Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.

Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.

Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.

Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.

Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes ogsaa Hustruen Manden.Hustruen raader ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligesaa raader heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.

Dog, ogsaa I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!

Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.

Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.

Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.

I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.

Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.Mange Vande kunne ikke slukke Kærligheden, ej heller Strømme overskylle den; om nogen vilde give alt sit Hus's Gods for Kærlighed, man vilde dog foragte ham.

Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.

Kvinder bør ligeledes være ærbare, ikke bagtaleriske, ædruelige, tro i alle Ting.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den maatte være hellig og ulastelig.Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.

I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom ogsaa Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!

Haver fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi „Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder.“

Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.Hør, Datter! og se til og bøj dit Øre og glem dit Folk og din Faders Hus!

Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.

for at de maa faa de unge Kvinder til at besinde sig paa at elske deres Mænd og at elske deres Børn,at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighedog gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;

Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.

Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!

Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

Bøn til Gud