Kategori
57 Verser om børneopdragelse
Dine ord har en enorm betydning i dine børns liv. De kan enten løfte dem op eller trække dem ned, og forme deres fremtid på godt og ondt. Tænk over, hvad du siger, for dine ord har magt til at præge dine børns skæbne.
Når du tager dig tid til at vejlede dine børn, bygger du et solidt fundament for deres fremtid, et fundament i Kristus og hans ord. På den måde kan du være tryg ved, at de ikke vil fare vild, for Helligånden vil minde dem om den lære, de har fået.
Men husk også, at hvis dine ord sårer, vil djævelen også sørge for, at de huskes. Derfor er det vigtigt at bede Helligånden om at lede og lære dig, hvordan du vejleder dine børn, så de følger Guds veje.
At give dine børn daglig opmærksomhed og bruge tid på at vejlede dem er aldrig spildt. Du vil se frugten af dine ord og hvordan de bruger dem i forskellige situationer. Det er afgørende at blive ved med at lede dine børn mod frelsen i tillid til, at Gud vil herliggøres gennem dem.
Jeg beder til Faderen om, at han vil rense mine ord og give mig evnen til at tale i overensstemmelse med hans hjerte og kærlighed, så han dækker over mine fejl og mangler. Gud formaner børn til at lytte til deres forældres lære for at opnå visdom.[1] Derfor er det vigtigt at søge Guds visdom gennem hans ord for at kunne vejlede og lede mine børn på den rette vej.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Ær din Fader og din Moder, som Herren din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.
Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.
Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.
Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.
Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .
Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
en Mand, som forestaar sit eget Hus vel, som har Børn, der ere lydige med al Ærbarhed;(dersom en ikke ved at forestaa sit eget Hus, hvorledes vil han da kunne sørge for Guds Menighed?)
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op,
Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“
I Børn! adlyder eders Forældre i Herren, thi dette er ret.„Ær din Fader og Moder“, dette er jo det første Bud med Forjættelse,„for at det maa gaa dig vel, og du maa leve længe i Landet.“
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!
Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;
til at vandre Herren værdigt, til alt Velbehag, idet I bære Frugt og vokse i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud,
idet jeg er bleven mindet om den uskrømtede Tro, som er i dig, den, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa bor i dig.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.
og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne gøre dig viis til Frelse ved Troen paa Kristus Jesus.
Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.
Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde!