122 Verser om Mod og Håb i Livets Udfordringer

Når du føler dig svag, så husk at Jesus holder din hånd og vil ikke lade dig falde. Når du mister synet af hvem du er, vil Guds fuldkomne kærlighed altid minde dig om, hvor værdifuld du er for ham. Når du ikke orker at gå videre, vil Helligånden være ved din side og vandre med dig. Når du føler dig alene i den mørke nat, vil du høre den evige Fader sige igen og igen, at han er med dig, at hans Helligånd ikke vil forlade dig, og du kan have fuld tillid til hans ord, for han lyver aldrig.

Gud ønsker, at du i dag skal rejse dig og se, hvor smukt livet er, at du lægger mærke til det landskab, han har skabt til dig, og at du nyder fuglenes sang. Vær ikke længere modløs, du har én, der elsker dig højt. Ryst derfor håbløsheden af dig, begynd at drømme igen, og tag et dybt åndedrag.

Du er ikke født til at give op eller opgive dine drømme. Lad Gud lede dit liv, og du vil få succes. Lad ham hele dine sår, og du vil blive en ny skabning. Jesus ønsker, at du skal kende ham som den, for hvem intet er umuligt. I ham fornyes og forvandles alting, og alt kan ske.

Hvis du går igennem en periode med sygdom, vil Jesu blod helbrede dig. Hvis du føler, at dit ægteskab er gået i stykker, bliver alle ting nye i Jesus. Han giver børn lydighed og den fred, som hjemmet har brug for.

Mist ikke troen på, at du vil se solen skinne igen på grund af den situation, du befinder dig i. Tro bare, tro, og bliv ved med at se hen til den Gud, som din sejr kommer fra. Du har en lang vej foran dig, men om kort tid når du målet. Forestil dig tilfredsstillelsen ved at opnå det, du ønsker, og bliv ikke ufokuseret. Filipperbrevet 4,13: "Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft."

Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Af David. Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand.

Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.Herren er deres Styrke, og han er sin Salvedes Værn til Frelse.

Eders Vandel være uden Pengegridskhed, nøjes med det, I have; thi han har selv sagt: „Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,“saa at vi kunne sige med frit Mod: „Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gøre mig?“

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.

Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har.

Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.“

Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.

Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.

Herren skal give sit Folk Kraft; Herren skal velsigne sit Folk i Freden.

Derfor tabe vi ikke Modet; men om ogsaa vort udvortes Menneske fortæres, fornyes dog vort indvortes Dag for Dag.Thi vor Trængsel, som er stakket og let, virker for os over al Maade og Maal en evig Vægt af Herlighed,idet vi ikke se paa de synlige Ting, men paa de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.

Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.

Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.

idet de ville være Lovlærere uden at forstaa, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig saa sikkert.

Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden.“

Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig.

Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!

Thi jeg er vis paa, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræftereller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Under Dødssmerterne i mine Ben forhaane mine Fjender mig, idet de sige den ganske Dag til mig: Hvor er din Gud?

Mine Fjender søge den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som i Hovmod stride imod mig.Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig.

lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.

Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han hjembærer sine Neg.

Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Naar du gaar igennem Vandene, da vil jeg være med dig, og igennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar du gaar igennem Ilden, skal du ikke svides, og Luen skal ikke fortære dig.

De unge skulle blive trætte og vansmægte, og Ungersvende skulle falde brat.Men de, som forvente Herren, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vinger som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

Beder, saa skal eder gives; søger, saa skulle I finde; banker paa, saa skal der lukkes op for eder.

forvisset om dette, at han, som begyndte en god Gerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag,

Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.

Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

ja, ikke det alene, men vi rose os ogsaa af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,men Udholdenheden Prøvethed, men Prøvetheden Haab,

Til Sangmesteren; en Psalme af David.Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.

Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.

Værer altid glade,beder uafladelig,takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.“

Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.

Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os,

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

Men Herren stod hos mig og styrkede mig, for at Ordets Prædiken skulde fuldbyrdes ved mig, og alle Hedningerne høre det; og jeg blev friet fra Løvens Gab.

Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.

Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!

idet I styrkes med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Udholdenhed og Taalmodighed med Glæde

i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,

Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

thi naar vi leve, leve vi for Herren, og naar vi dø, dø vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi dø, ere vi Herrens.

Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.

Vaager, staar faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.

Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.

Og dette er den Frimodighed, som vi have over for ham, at dersom vi bede om noget efter hans Villie, hører han os.

Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!

og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.“

paa det at de skulle se og vide og baade lægge paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.

Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.

Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

I elskede! undrer eder ikke over den Ild, som brænder iblandt eder til eders Prøvelse, som om der hændtes eder noget underligt;men glæder eder i samme Maal, som I have Del i Kristi Lidelser, for at I ogsaa kunne glæde og fryde eder ved hans Herligheds Aabenbarelse.

Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang.

Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte; ja, bi efter Herren!

og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerningerog ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

saa at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med alle hans hellige!

Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.

Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.

Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

Saasom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der!Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.

I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.

Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.

I Gud vil jeg prise Ordet; i Herren vil jeg prise Ordet.

Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!

Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.

Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

Thi saa sagde den Herre, Herre, den Hellige i Israel: Ved Omvendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.

Men Jesus vendte sig om, og da han saa hende, sagde han: „Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig.“ Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.

Saa begynd nu og velsign din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talt det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes i Evighed.

Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig.

Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.

Herre, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var, som kunde gavne dem.

Bøn til Gud