TAK VERS

Tænk engang på alle de velsignelser, vi har fået. Der er så meget at være taknemmelig for hver eneste dag. Gud er god og fylder os med sine velsignelser. Se bare på alt det gode i livet: et tag over hovedet, et godt helbred, en familie, et arbejde – det er alt sammen gaver fra Gud. Der er altid grund til at takke ham.

Nogle gange hænger vi os fast i problemerne eller i det, vi ikke har, i stedet for at glæde os over og takke Gud for alt det gode i vores liv. Men Gud er kilden til alt godt! Prøv at gøre det til en vane at takke ham hver dag for hans godhed.

Vi har jo fået et rige, der ikke kan rokkes, så lad os være taknemmelige. Lad os i taknemmelighed tjene Gud på en måde, han kan glæde sig over, med ægteskappel og ærefrygt (Hebræerbrevet 12,28).

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Herre, vort Herskab! hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som udbreder din Majestæt over Himlene!

Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

Saa siger Herren, som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er Herren, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; — hvo er vel med mig? —

Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb .

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste;

Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.

Men Drengen Samuel tiltog i Alder og i Velbehagelighed, baade for Herren saa og for Menneskene.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?“

Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Herren skal velsigne dig fra Zion, og du skal se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage.

Og du skal se Børn af dine Børn! Fred være over Israel!

Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.“

og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

Thi se, da din Hilsens Røst naaede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

Før jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig, og før du udkom af Moders Skød, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Profet for Folkene.

Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue.

Thi jeg vil udgyde Vand paa det tørstige og Strømme paa det tørre; jeg vil udgyde min Aand over din Sæd og min Velsignelse over dine Børn,

han, som gør, at den ufrugtbare i Huset kommer til at bo som en glad Barnemoder. Halleluja.

Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.

Og han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.

Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

Jeg bad ydmygelig om denne Dreng; og Herren har givet mig min Begæring, som jeg begærede af ham.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Som en Hyrde skal han vogte sin Hjord, samle Lammene i sin Arm og bære dem i sit Skød; han skal lede de Faar, som give Die.

Herren har gjort store Ting imod os; vi bleve glade.

Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja!

Men I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!

Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.

Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft! —

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.

Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

Men Aandens Frugt er Kærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed,

Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er Loven ikke,

Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;

saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Bøn til Gud