VERS OM GUD

Gud er almægtig og har lovet at være med dig. Han er mirakuløs og passer på dig – stol bare på ham. Han er din frelser og sendte derfor sin enbårne søn for at dø for dine synder.

Med Gud er alt muligt gennem din tro. For at lære ham at kende, må du komme tættere på ham gennem bøn og hans ord. Herren længes efter, at du kommer til ham.

Guds vej er fuldkommen; Herrens ord er prøvet. (2 Samuel 22,31) Han er et skjold for alle, der søger tilflugt hos ham.

En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.

Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten .

Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.

Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!

Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.

I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.

Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte.

Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.

Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.

Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.

Gud ske Tak for hans uudsigelige Gave!

Abraham, eders Fader, frydede sig til at se min Dag, og han saa den og glædede sig.“

Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.

Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.

Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning!

Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.

Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, naar han beder om Brød, eller naar han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?

Eller naar han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?

Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham!“

Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.

Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje!

Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.

Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om din Trofasthed.

Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er, og hvad Herren kræver af dig: Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed og at vandre ydmygelig med din Gud.

Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, naar hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?

Eller naar han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?

Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!

ligesom I vide, hvorledes vi formanede og opmuntrede hver enkelt af eder som en Fader sine Børn

og besvore eder, at I skulde vandre Gud værdigt, ham, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.

Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?

Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.

Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?

Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.